Corona har vendt op og ned på Operation Dagsværk, der gennemføres den 10. marts. For at mindske smittespredningen opfordres elever til at støtte årets projekt ved at arbejde for familiemedlemmer eller sælge postkort. De nye spilleregler stopper dog ikke Camille Berg Pathuel Jensen og Sara Rosa Packert fra 3.N på Espergærde Gymnasium. De har engageret sig i årets projekt til støtte for unge i Perus kamp for en skolegang uden seksuelle overgreb og chikane; et tema, der i høj grad optager dem og mange andre unge danskere.
I 36 år har tusindvis af elever fra danske ungdomsuddannelser og efterskoler hvert år lagt en dags arbejde for at samle penge ind til et projekt, der kommer andre unge et andet sted i verden til gode.
Operation Dagsværk er Danmarks globale elevbevægelse, der arbejder for, at unge - uanset hvor de kommer fra i verden - har adgang til uddannelse, og i år sætter bevægelsen, i samarbejde med Amnesty International, fokus på seksuel chikane og vold i skolerne i Peru. Projektet skal støtte og styrke de peruvianske elever, så de kan tage sagen i egen hånd og gøre deres skoler til trygge rum, hvor alle kan gennemføre deres uddannelse.
Men i år er intet som det plejer – heller ikke for Operation Dagsværk. Coronaepidemien betyder, at man har måttet opgive at sende tusindvis af unge ud til arbejdsgivere i hele landet. I stedet har man måtte tænke i alternativer for at samle penge ind til projektet i Peru.
”Vi opfordrer eleverne til at arbejde for deres nærmeste familie, udføre online jobs, sælge postkort eller udføre udendørs arbejde, hvor der ikke er fysisk kontakt mellem arbejdsgiver og elev. Heldigvis oplever vi stadig stor opbakning til projektet og et ønske fra de unge om at bidrage til unge i Perus kamp mod seksuelle overgreb,” siger Marie Falck-Rasmussen, der er kampagneleder i Operation Dagsværk.
En af de unge, der, trods begrænsningerne, deltager i årets Operation Dagsværk er Camille Berg Pathuel Jensen, der går i 3.N på Espergærde Gymnasium:
”Jeg synes, det er vigtigt, at man i disse tider husker på, at der stadig sker andre ting ude i verden, som ikke er coronarelaterede. Vi må være ekstra gode til at huske hinanden på, at selvom vi har det godt i Danmark, så er det langt fra alle, der har det lige så godt, som vi har”, siger Camille Berg Pathuel Jensen.
I Peru er seksuel chikane og vold hverdag på skolerne. Særligt unge piger og LGBTI+ personer bliver presset til at give seksuelle ydelser til deres lærere i bytte for bedre karakterer. De må gå uden om bestemte områder på skolen, som er ’hot-spots’ for overgreb. Nogle dropper ud på grund af graviditeter som følge af overgreb på skolen. De unge er både bange og frustrerede, fordi der ikke er nogen hjælp at hente fra de voksne på skolerne, der ikke tager de unges oplevelser alvorligt. Og der er ingen klare procedurer for anmeldelser.
En sådan hverdag er langt væk fra danske skoleelevers, men problematikken, seksuel vold, chikane og krænkelser, er til gengæld meget aktuel – også i en dansk kontekst.
”Emnet er aktuelt for os unge, fordi der i højere grad end tidligere i dag er fokus på samtykke, seksuelle krænkelser og overgreb. Det gør, at mange finder temaet relaterbart, selvom det foregår på skoler mange tusind kilometer væk. Og det styrker motivationen til at bidrage til de unge i Perus kamp” siger Chili, der er frivillig i Operation Dagsværk
De unge har fået nok og ønsker forandring
16-årige Anaís er en af de unge fra Peru, der i samarbejde med Operation Dagsværk og Amnesty International, har engageret sig i projektet for at stoppe chikanen på landets skoler. Hun har selv oplevet at blive seksuelt krænket af sin engelsklærer.
”Jeg ville ønske, at vi kunne føle os trygge i skolen, engagere os og gå frit rundt uden at være bange. I stedet for at være nødt til at gå i lange nederdele og frygte, at nogen vil forgribe sig på os”, siger hun.
Det er Perus unge, der i fællesskab har taget initiativ til det treårige projekt, der skal bryde med tabuet om seksuelle krænkelser og vise deres forældre, skolernes ledelser og hele det peruvianske samfund, hvad det er, der foregår på skolerne. Forandringen skal blandt andet ske ved kampagner, undervisning og ung-til-ung træning, så flest mulige skoler kan få glæde af projektet.
Og motivationen til at tage hånd om problemerne er stor blandt de unge i Peru.
”De unge i Peru har fået nok af overgrebene på skolerne og motivationen har fået ekstra brændstof efter fremkomsten af Metoo-bevægelsen, der jo også har skabt bølger mange andre steder i verden, blandt andet i Danmark. Der er stor interesse blandt unge peruvianere for at tage snakken og gøre op med tabuer og fastlåste forestillinger om, hvordan en ”rigtig” mand eller en ”rigtig” kvinde opfører sig, fordi netop disse forestillinger baner vej for overgreb,” siger Helle Jacobsen, der er seniorrådigiver på kønsområdet i Amnesty.
