Sygeplejerske til ambitiøst hjemmesygeplejeteam i Helsingør Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være del af et ambitiøst team, som leverer enestående sygepleje?

Kunne du tænke dig at arbejde med borgere i alle aldre med komplekse behov? Trives du med en bred vifte af spændende sygeplejefaglige opgaver? Så ser vi frem til at høre fra dig!

Sygeplejen i Helsingør Kommune
Sygeplejen er i en rivende udvikling. Vi er ambitiøse og ønsker at skabe de bedste vilkår for, at borgerne oplever nærvær, kontinuitet og høj faglig kvalitet i mødet med os. Du bliver en del af Hjemmeplejeenhed 3, hvor et tværfagligt lederteam er tæt på driften, og arbejder målrettet for et godt arbejdsmiljø og høj faglig kvalitet i alle indsatser. Vi holder til i Espergærde, Hornbæk og Ålsgårde og ’holder åbent’ 24 timer i døgnet alle årets dage. Vi tilbyder en rigtig god arbejdsplads bestående af kollegaer med forskellige faglige profiler fx. sygeplejersker, farmakonom, social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere.

Du skal vælge os, hvis du vil

  • være en del af et stærkt sygeplejefagligt miljø
  • være en del af en fagligt dygtig sammensat kollegagruppe med et stærkt fællesskab og et stort engagement i borgerne
  • drøfte faglige dilemmaer og udfordringer åbent på tværs af faggrupper
  • fyldes med arbejdsglæde og møde anerkendende kommunikation
  • arbejde målrettet på at sikre kvalitet, faglig udvikling og gode samarbejdsrelationer

Vores faglige forventninger til dig
Du er sygeplejerske med dansk autorisation. Du har måske erfaring fra hjemmesygepleje og/eller hospital (fx en medicinsk, kirurgisk eller en psykiatrisk afdeling), og du
  • arbejder helhedsorienteret og anerkendende med borgernes behov og med respekt for deres frie valg
  • kan samarbejde med forskellige faggrupper om den fælles opgaveløsning for borgeren
  • har social faglighed og er god til at skabe relationer, der optimerer kvaliteten af opgaveløsningen
  • har stærke sygeplejefaglige kompetencer og fokus på den sygeplejefaglige dokumentation
  • er åben for læring og udvikling samt bidrager til et godt læringsmiljø
  • er en tydelig og inddragende formidler
Aftenvagtsstilling
Stillingen er til besættelse pr. 1. juli 2024 eller efter aftale. Stillingen kan både være deltid eller fuldtid med vagt hver 2. weekend, og du kan få mulighed for indflydelse på dit vagtrul.
Du aflønnes efter overenskomst med DSR.

Ansøgningsfrist
28. maj 2024

Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Distriktsleder Line Brunvold, på tlf. 2118 1622 eller Distriktsleder Pernille Handschuh på tlf. 4186 8556

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Hjemmeplejen, Gylfesvej, 3060 Espergærde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6049987

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet