BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Skovskolen har brug for en ny kollega, der i et barselsvikariat brænder for undervisning og formidling af fagligt stof til både studerende og erhvervet. Du har tilstrækkelig erfaring, viden og engagement til at fungere som ansvarlig for undervisning og udvikling af kurser. Samtidigt vil du få en central rolle i forbindelse med koordinering af aktiviteter tilknyttet uddannelsen. Jobbet fordrer stor selvstændighed, samarbejdsevner og engagement. Konkret søger vi en stærk faglig profil til at indgå i underviserstaben og bidrage til et uddannelses- og udviklingsmiljø med fokus på økologi, praksisnær landskabsforvaltning mm. De primære undervisningsopgaver vil være i forbindelse med skov- og landskabsingeniøruddannelsen, men der kan også blive tale om opgaver tilknyttet andre af skolens uddannelser og kurser. Studiekoordinatorrollen omfatter en koordinerende funktion, hvor du vil være kontaktpunkt mellem studieledelsen og underviserstaben på Djursland.
Arbejdsstedet:
Din arbejdsplads vil være Skovskolen under Københavns Universitet. Skovskolen er en praksisnær uddannelsesinstitution med cirka 80 ansatte, som arbejder med uddannelser og kurser indenfor for skov, byens grønne områder, landskab, friluftsliv og formidling. Derudover løser Skovskolen udviklingsopgaver, udbyder efteruddannelseskurser på alle niveauer inden for fagområderne og udbyder kurser og rådgivning som indtægtsdækket virksomhed. Skovskolen er en del af Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN). IGN har en stærk tradition for tværfagligt samarbejde både internt og eksternt og er med til at løse de store udfordringer med klimaforandringer og øget pres på naturressourcerne. Vi forsker og underviser i jordens tidligere, nuværende og fremtidige fysiske, kemiske og biologiske miljøer og deres samspil med samfund og mennesker. Vi rådgiver myndigheder og virksomheder samt bidrager med viden og færdiguddannede kandidater til en bæredygtig fremtid.
Stillingsindhold:
Jobbet omfatter:
- Undervisning på en række af uddannelsens kurser.
- Koordinering og planlægning af uddannelsens aktiviteter og kontakt til studerende (i samarbejde med studieleder).
- Vejledning af bachelorstuderende.
- Faglig udvikling af uddannelsen generelt.
- Øvrige opgaver i relation til de grønne ingeniøruddannelser på Skovskolen.
- Vejledning og særlig pædagogisk støtte til studerende omfattet af SPS-ordningen.
Kvalifikationer Vi forventer, at vores nye kollega har:
- Erfaring med undervisning fra en grøn professionsbacheloruddannelse
- Relevant videregående uddannelse, eksempelvis som skov- og landskabsingeniør,
- Fagligt engagement, som bidrager til udbygning af Skovskolens erhvervskontakter og faglige profil på feltet, i særdeleshed i Jylland.
- Struktureret og velorganiseret tilrettelæggelse af dagligdag og undervisningsforløb.
- Skriftlig og mundtlig gennemslagskraft
- Lyst til at dygtiggøre sig fagligt såvel som pædagogisk.
Stillingen omfattet af Fællesoverenskomst mellem Finansminsteriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II, Lærernes Centralorganisation og Overenskomstansattes Centralorganisation (CO II/LC/OC-fællesoverenskomsten) samt organisationsaftale for Skov- og landskabsingeniører/Have- og parkingeniører.
Ansættelsesområdet er Københavns Universitet og med Skovskolen Djursland, Eldrupvej 2, 8963 Auning som tjenestested. Der må påregnes lejlighedsvise arbejdsdage på Skovskolen, Nødebovej 77A, Nødebo, 3480 Fredensborg. Stillingen er en fuldtidsstilling. Du indgår i Skovskolens samlede gruppe af undervisere med reference til studielederen for skov- og landskabsingeniøruddannelsen.
Forventet opstart på stillingen er hurtigst muligt og gerne allerede fra 1. juli 2023. Der er tale om en fuldtidsstilling, som udløber den 30. juni 2024
Yderligere information:
Yderligere oplysninger om job, ansættelsesforhold og arbejdssted fås ved henvendelse til Skovskolens Uddannelseschef Thomas Andersen på 24612978
Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende en elektronisk ansøgning med bilag ved at klikke ’Apply Now’.
Ansøgningen skal være bilagt:
- CV
- Dokumentation for relevant uddannelse
- Hvis muligt beskrivelse og dokumentation for undervisningserfaring og kvalifikationer: ”Erfaring med vejledning af professionsbachelor-, bachelor- og kandidatstuderende ”
- Formel pædagogisk uddannelse
Ansøgningsfrist: Den 15. juni 2023
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
KU - SCIENCE - IGN - SKOVSKOLEN, Nødebovej 77A, 3480 Fredensborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1307&ProjectId=159337&DepartmentId=18976&MediaId=4632&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5839387