BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger 1-2 pædagoger, der vil være en del af fortsat udvikling af vores læringsmiljøer og være med til at sætte retning for børnenes trivsel, læring og dannelse.
Stillingen er på 34-37 timer med start så hurtigt som muligt. Du vil blive tilknyttet vores børnehaveafdeling.
Kan du følge børnenes spor og være med til at skabe et trygt læringsmiljø i børnehøjde hele dagen? I Dr. Louises Børnehus har vi skabt rammerne for, at vores børn kan udvikle sig, og her kan du omsætte din høje faglighed til positive læringsmiljøer – hver dag.
”Her vægter vi omsorg, nærvær og relationer. Vi arbejder med bæredygtighed både i det grønne perspektiv men også i vores faglig udvikling.” fortæller daglig leder Annitta Konge.
Velkommen til Dronning Louises Børnehus
Vi er en del af Børnehusene Fredensborg og er placeret i naturskønne omgivelser, nær ved Slotsparken.
Dr. Louises Børnehus er en integreret institution med ca. 80 børn i alderen 0 til 6 år. På nuværende tidspunkt er der 24 vuggestuebørn og 52 børnehavebørn. Du får 17 dygtige kolleger, vi er 7 pædagoger, 6 PAU, 4 medhjælpere og 1 daglig leder, som har et godt fundament med refleksionen som værktøj – både teoretisk og i praksis.
Her er plads til læring - også for de voksne
Som pædagog hos os, er du med til at skabe læringsmuligheder for børnene hele dagen. Vi følger barnets spor, så vi kan være med til at understøtte deres udvikling, dannelse, trivsel og læring. Vi arbejder med ligestilling i læringsmuligheder og er opmærksomme på at give børn lige deltagelsesmuligheder i deres hverdag.
Vi arbejder ud fra den styrkede pædagogiske læreplan, hvor læring integreres i de daglige rutiner. Derudover arbejder vi med grundprincipperne fra ’Fri for Mobberi’, som vi kalder ’Bedre venner’, ligesom vi er meget opmærksomme på sprog og den nærværende samtale.
”Vi ser os selv som en del af læringsmiljøet og har derfor fælles refleksioner om vores positionering, nærvær i samtaler med børn, deltagelse i børns leg og alt det der er en del af den pædagogiske praksis", uddyber Annitta.
”Her i dr. Louises Børnehus løfter vi sammen” ,Siger pædagog Birgitte Christiansen
Du bliver en del af
Vi er på udkig efter en kollega, der ligesom os er nysgerrig, imødekommende og har fagligheden i top. Du er nærværende, omsorgsfuld, positiv og anerkendende.
”Det bedste ved at være ansat i Dr. Louises Børnehus er, at man får lov til at sætte sit præg på hverdagen og der bliver lyttet til en” udtaler pæd. assistent Frederik Troelsgaard Riise.
Derudover forventer vi, at:
- Du er uddannet pædagog eller lige ved at være færdig uddannet pædagog.
- Du er nysgerrig på ny viden og at arbejde med den styrkede pædagogiske læringsplan – og du synes, det er vigtigt hele tiden at udvikle dine kompetencer
- Du kan sige til og fra, der skal være plads til alle og alle skal bidrage til den fælles opgave
”Vi søger en kollega, der har en legende tilgang til dagligdagen og som har øje for børnenes perspektiver og som vil være en del af vores fællesskab” slutter Annitta.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre noget mere om os, eller har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til daglig leder Annitta Konge på tlf. 21 54 38 21. Du kan læse mere om Dr. Louises Børnehus på https://bornehusene-fredensborg.fredensborg.dk/ og du kan i denne video se mere, om at blive en del af dagtilbudsområdet i Fredensborg kommune.
Løn - og ansættelsesvilkår
Forhandles iht. gældende overenskomst, dine kompetencer og din erfaring.
Ansøgningsfrist og samtale
Der er ansøgningsfrist mandag den 26. juni kl. 10
Vi holder samtaler løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Fredensborg Kommune, Stenbækgårdsvej 202, 3480 Fredensborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://fredensborg.career.emply.com/ad/paedagoger-til-dr-louises-bornehus/hpqyda/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5850682