BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for pædagogisk udvikling på daginstitutionsområdet? Så se her.
Børnehuset Søbæk i Espergærde søger pædagog 33-37 timer om ugen til børnehaven.
Ansættelse hurtigst muligt eller 1. marts 2024.
Tine og Mathilde på Musestuen mangler dig som kollega og sparringspartner, og det betyder ikke noget om du er ny uddannet eller har erfaring, det vigtigste er at du kan se dig selv i vores værdier og kan vise dem i virkeligheden.
Hos os skal du være med til at udvikle børnefællesskaber samt tage ansvar for at skabe faglig udvikling og trivsel for og med kolleger.
Det daglige faglige arbejde tager afsæt i inklusion, de nye styrkede læreplaner, legekunst, læseleg, mentallisering, KIDS og mange andre spændende tiltag.
Vi har brug for en pædagog med et stort nærvær og naturligvis med pædagogisk indsigt i børns udvikling. Du skal trække på din teoretiske viden – som du hver dag omsætter til handling i dit samspil med børn, kolleger og forældre. Og så skal du være med på, at ikke alle børn har brug for det samme. Det allervigtigste er at du er fuld af omsorg for børnene, og går til dem på en anerkendende og empatisk måde.
Af kvalifikationer ser vi frem til at du kan bringe din faglighed i spil og har gode samarbejdsevner, kan arbejde selvstændigt og i teams, er lyttende, nærværende og er omsorgsfuld og har humor, samt et godt humør.
Vi kan tilbyde dig en travl hverdag med mange spændende udfordringer, som kræver, at vi sammen gør en indsats for at lykkes med vores kerneopgave. Som personalegruppe er vi Rummelige, Engagerede & Autentiske – værdier vi selv har defineret og hver dag gør vores bedste for at indfri.
Når du starter i Børnehuset Søbæk vil dine holdninger og værdier være i spil hele tiden, og vi er ikke bange for udfordre dem på en god måde. Refleksion og fælles diskussioner bruger vi meget tid på, så vores pædagogik afspejler de udfordringer vi får i hverdagen.
Kontakt leder Henrik Groth Nielsen for en aftale om rundvisning på tlf. 25 31 19 79.
Stillingen er 33-37 timer om ugen.
Ansøgningsfrist er 26 januar 2024.
Vi afholder samtaler løbende.
I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.
9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Børnehuset Søbæk, Vestermarken, 3060 Espergærde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5967592