Lars søger en ny hjælper til Espergærde

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Mit navn er Lars. Jeg er 54 år gammel og bor i et parcelhus i Espergærde, med min kone og vores to hunde. Jeg har ALS og har lige fået bevilliget min ordning, derfor er tingene helt nye for mig, når det gælder at have hjælpere i eget hjem. Det er derfor vigtigt, at du er indstillet på at tage tingene som de kommer her i starten, til vi i fællesskab finder frem de helt rigtige måder at gøre tingene på for os begge.

For mig er det derfor også vigtigt, at man er åben og ærlig omkring arbejdsopgaver og kemien mellem os, så vi kan fange eventuelle problematikker i opløbet og komme frem til løsninger der giver mening for alle.

Som nævnt har vi to hunde og jeg holder af at komme ud og gå ture - både med og uden dem, hvilket også bliver en af dine opgaver at være med til.

Jeg har brug for hjælp til alt lige fra personlig pleje, til rengøring og indkøb. Jeg nyder at tage ud og spise, men også at lave god mad hjemme, så derfor må du gerne kunne se dig selv i et køkken sammen med mig. Du skal have kørekort, da du skal kunne køre min bil når vi skal ud af huset.

Har du erfaring inden for faget er det velkommen, men bestemt ikke et krav. Jeg søger lige nu 3 faste hjælper, og vikarer til et helt nyt team - du vil være med til at lægge vagtplanen på fælles personalemøder hver 3-4 måned.

Vagterne ligger 9.00-9.00 alle ugens dage også helligdage og weekender. Det forventes, at man hjælper med at dække ind i ferier og ved sygdom.

Der er tale om 1 fast stilling, med opstart 1 april 2024.

Løn: 143,81 kr. + tillæg. Og 7 timers rådighed om natten: 107,85 kr.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte BPA Support på: 70 70 70 56 (man-tors 8.30 – 15.00 eller fredage 8.30-12.30) eller på job@bpasupport.dk

Er du interesseret i stillingen, skal du sende en ansøgning, samt CV og gerne et vellignende billede til job@bpasupport.dk Husk at skrive i ansøgningen at det er hos mig du søger.

MVH Lars

Om BPA Support

Hos BPA Support administrerer vi BPA-ordninger i hele Danmark. Vi arbejder målrettet på at sikre trygge, ærlige og værdige rammer for borgere med en BPA-ordning. Hos BPA Support er vores arbejdsledere sikret hjælp, støtte og vejledning indenfor deres BPA-ordninger. 

Vores mange faste handicaphjælpere og vikarer udgør en uundværlig del af vores virksomhed, og vi er utrolig glade for, at de hver eneste dag er med til at styrke vores virksomhed, med deres hjælp. Du vil som hjælper hos BPA Support være garanteret en spændende og alsidig hverdag. Dine arbejdsopgaver kan være alt fra ledsagelse, praktisk hjælp og personlig pleje. Disse opgaver planlægges af den enkelte arbejdsleder. Lønnen som hjælper afhænger af, hvilken arbejdsleder du udfører arbejdet for. Det er den enkelte kommunes økonomiske udmåling og bestemmelser vi følger og aflønner efter. Alle oplysninger omkring løn vil naturligvis være tilgængelig via din hjælper profil. Alle hjælpere modtager feriepenge på 12,5% af lønnen, som indbetales til Feriekonto.

Som hjælper hos BPA Support er du altid sikret en stærk samarbejdspartner, og vi vil sammen skabe rammerne for en god arbejdsplads og et sundt arbejdsmiljø. Såfremt du også ønsker at blive en del af én af Danmarks førende BPA-leverandører, kan du oprette din hjælperprofil på www.bpasupport.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

BPA Support ApS, Bagsværdvej, 2800 Kongens Lyngby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5998833

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet