Gruppeleder

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Gruppeledere til køkkenet på Lystholm Plejehjem

Vil du være med til at præge vores nye organisation og ledelsesstruktur i tæt samarbejde med én anden gruppeleder?

Og kunne du tænke dig at arbejde med kolleger, som vil fællesskabet og, hvor du har opbakning til at tænke nyt, udfordre den klassiske ledelsesstruktur i Fredensborg Ældremad og give medarbejderne mere medindflydelse i hverdagen?

”Din lederkollega er en erfaren økonoma samt en dygtig facilitator. I får plads til at tænke nyt, gå efter de tiltag I finder mest værdifulde i forhold til en bæredygtig arbejdsplads og samtidig være medspillere til den nye strategi,” fortæller Pia Bech, leder af Fredensborg Ældremad.

Lystholm Madservice – en velfungerende arbejdsplads

Vi er en del af Fredensborg Ældremad, som består af køkkenerne på Plejehjemmene Lystholm, Skovgården og Øresundshjemmet. Vi er samlet ca. 50 kolleger i organisationen, hvoraf de 15 personer arbejder i køleproduktions køkkenet på Lystholm Plejehjem.

Vi arbejder sammen for et stærkt fællesskab og høj faglighed. Personalet i de tre køkkener er et fælles team, der jævnligt mødes til både faglige og sociale arrangementer på tværs af køkkenerne. Og er der brug for hjælp et sted, træder en kollega fra et andet køkken til.

Du får en stabil gruppe af kolleger fordelt på ernæringsassistenter, kokke, økonomaer og husassistenter. De er en flok mennesker med noget på hjertet; nemlig at leverer god, varieret og ernæringsrigtig mad og måltider til vores borgere. Og de står klar til at bakke op om vores nye ledelsesstruktur.

Bliv en del af et godt ledelsesteam

Du vil indgå i vores lederteam, hvor vi er tre kolleger med forskellige fagligheder og en stærk passion for udviklingen af Fredensborg Ældremad med fokus på kultur og teamånd. Samtidig får du et ekstra tæt samarbejde med vores anden gruppeleder, Kristina Lyngevig. Sammen skal I lede vores tre køkkener med fokus på vores værdier om frisklavet mad, følge vores dogmer om sæson markører og overholde det politiske mål for økologi, som indtil videre er sat til 60% samt nedbringe madspild og arbejde på en CO2 reduktion i produktion/arbejdsrutiner. Du vil få personaleansvar for 15 personaler.

Din dagligdag i køkkenet består af varierende opgaver, som personaleledelse, varebestilling, udvikling, sparring, menuplanlægning m.m. Som udgangspunkt indgår du ikke i den daglige drift men du skal være villig til, hvis alt brænder på, at give en hjælpende hånd i produktionen.

"Jeg ser frem til, sammen med dig, at fortsætte udviklingen af vores teamstruktur. Desuden giver det mig stor værdi, at se medarbejderne blomstre ved deres passion for at producere mad fra bundet af høj kulinarisk kvalitet. Og sammen med dig kan vi give endnu større mulighed for den enkelte og organisationen” fortæller Gruppeleder Kristina Lyngevig.

Skab en hverdag, der fungerer for dig og dit team

Vi tror på, at handlefrihed giver arbejdsglæde og derfor får du friheden til at skabe en hverdag, hvor du løser opgaverne, som det passer dig og dit team bedst. Tanken er, at alle – i tæt samarbejde – tager større ansvar for dagens opgaver med fokus på vores kerneydelse at lave sund og nærende kost til vores målgruppe samt planlægningen af dagens opgaver.

Derfor vil du i løbet af din dag koordinere med dit team omkring de kommende opgaver. Desuden følger I sammen op senere på dagen, så I hele tiden er fælles om de ting, der sker. I tæt samarbejde med Kristina vil du også udvikle og implementere nye tiltag fx  i forhold til:

  • Kvalitetssikring og udvikling af kosten 
  • Bæredygtig arbejdsplads
  • Kompetenceprofiler
  • Styrkelse af introduktion af nye kolleger

Ledelseserfaring og gode driftskompetencer

Først og fremmest er det vigtigt, at du sætter fællesskabet højest og har lysten til at indgå i den nye spændende ledelsesstruktur. Du skal samtidig være god til sparring og feedback – og dit nærvær, dine stærke faglige kompetencer og et lyttende øre er en essentiel del af din person. 

 

Endelig forestiller vi os, at du:

  • har en faglig uddannelse som fx økonoma, kok, ernæringsassistent 
  • sætter en ære i, at maden hver dag har en høj kvalitet
  • har noget ledelseserfaring – måske fra lignende funktion fx som planlægger/teamleder/gruppeleder
  • har kendskab til køleproduktion samt Master Data, vil være en stor fordel
  • har et godt blik for drift og ressourcestyring og kan identificere og implementere effektive processer for at forbedre kvaliteten, arbejdsmiljøet og Fredensborg Ældremad
  • formår at skabe rammer for hverdagen, hvor alle forstår, hvad der forventes af dem, og hvorfor.

 

Hører vi måske fra dig?

Har du spørgsmål, kan du kontakte Pia Bech på 5122 4335 eller Kristina Lyngevig på 2143 3565. 

 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV senest fredag d. 21. juli 2023. Der vil være 2 ansættelsesrunder med test ind i mellem. Vi indkalder til 1. samtale i uge 32 og 2. samtale i uge 34. Ansættelse gerne snarest muligt eller 1. oktober 2023.

 

Ansættelsesforhold

Du vil blive ansat på en lederoverenskomst i Fredensborg Ældremad med base i køkkenet på Lystholm Plejehjem, hvor vi arbejder mandag til fredag men du skal være villig og indforstået med at indgå i rotation med Kristina, hvilket betyder, I skal dække hinanden ind ved ferie og anden fravær. 

I organisation er arbejdstiderne liggende mellem kl. 6.30 til 18.30.

Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst for Kost- og Ernæringsforbundet.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Fredensborg Ældremad, Lystholm 20, 3480 Fredensborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://fredensborg.career.emply.com/ad/gruppeleder/g39okf/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5856158

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet