Ergoterapeut søges til Helsingør Kommunes specialskole Team V

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

En stor gruppe skønne og glade elever med masser af spræl, mangler dig, som brænder for at arbejde med børn

Team V er Helsingørs kommunes helhedstilbud til elever med generelle indlæringsvanskeligheder i middelsvær til svær grad. Eleverne har psykiske og/eller fysiske handicaps, og en del af eleverne har også andre forskellige diagnoser. Eleverne er mellem 5 år og 18 år gamle. Vi tager udgangspunkt i elevens nærmeste udviklingszone og arbejder ud fra et helhedssyn, der tilgodeser det enkelte barns læring og trivsel bedst muligt.

Det overordnede formål med den ergoterapeutiske ydelse i Team V er, at arbejde med finmotoriske aktiviteter og mundmotorik, der støtter de enkelte børns udvikling i undervisningen og i hverdagen. Det kan f.eks. være at træne ADL-funktioner, OPT, sanseintegration, yoga, tilpasning af hjælpemidler, regulering af nervesystemet, samt undervisningsrelaterede aktiviteter.

Den ergoterapeutiske træningen foregår som en del af en tværfaglig koordineret indsats, som foregår i elevens daglige miljø. Træning kan være både individuel, på små hold og foregår oftest i børnenes klasser.

Forældrene inddrages i forhold til målsætning samt rådgivning og vejledning til indsats i hjemmet. Målet er, at indsatsen skal være en samarbejdsproces mellem barnet, forældrene, klassen, terapeuten og øvrige fagpersoner.

Som medarbejder i Team V bliver vi hver dag udfordret på vores kompetencer, hvilket betyder, at vi konstant opdaterer og udvikler os fagligt, pædagogisk og menneskeligt.

Dine nærmeste kolleger vil være to fysioterapeuter. Terapeuterne planlægger selv arbejdsugen så flest børn kan ses, typisk med første elev kl 8.00 og sidste barn sluttes omkring kl 14. Herefter bruges tiden på relaterede ydelser, nogen dokumentation, sparring omkring specifikke elever, kommende hold, aktuelle problemstillinger med elever/forældre/kommuner, deltagelse i møder vedr. elever mv.

Vi kan tilbyde:

  • En spændende arbejdsplads med høj grad af tværfagligt samarbejde med bl.a. fysioterapeuter, logopæder og psykolog
  • Engagerede og kvalificerede kollegaer
  • En arbejdsplads med et stort kollegialt fællesskab alle faggrupper imellem
  • Stor indflydelse på eget arbejde
  • Plads til nytænkning i opgaveløsningerne
  • Mulighed for at indgå i netværksgrupper med andre børneergoterapeuter, hvor der er mulighed for praktikdag
  • Stor diversitet mellem børnenes udviklingsniveauer og deres udfordringer

Vi lægger vægt på at du:
  • Er uddannet ergoterapeut og er fagligt velfunderet
  • Har interesse i at arbejde med børn og unge med handicap
  • Er faglig engageret
  • Er stabil og nærværende
  • Kan og vil reflektere over egen og kollegers praksis
  • Er fleksibel og omstillingsparat

Du er velkommen til at søge stillingen, hvad enten du har mange eller få års erfaring på området, eller hvis du afslutter din uddannelse i sommeren 2024.

Stillingen er en fast fuldtidsstilling

Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Yderligere oplysninger
Se mere på hjemmesiden Espergærde skole Team V
Daglig pædagogisk leder Kirsten Barnkob - 41869916 eller kba08@helsingor.dk

Ansøgningsfrist tirsdag den 21.5.2024
Vi forventer at holde samtaler i slutningen af maj.

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Team V, Grydemosevej, 3060 Espergærde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6037628

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet