Har du lyst til at blive en del af et velfungerende lille team - og er du uddannet social- og sundhedsassistent, samt er faglig stærk og positiv - så er det dig, vi leder efter!
Lille Strandhøj er en del af Plejehjemmet Strandhøj i Espergærde - men vi ligger på egen matrikel. Vi har de skønneste omgivelser; to haver, egne høns og et stenkast til Øresund. I vores skærmede demensenhed, med plads til 12 beboere, er hver dag unik. Du vil møde forskellige udfordringer og muligheder for at gøre en forskel i beboernes liv.
Vi søger:
En engageret, faglig dygtig og hjælpsom kollega, som vægter et godt grin højt.
En kollega som er positiv af natur, har humoristisk sans og trives med helhedsplejen.
Kvalifikationer:
- Du skal være uddannet social- og sundhedsassistent
- Du må gerne være nysgerrig og opsøgende
- Du har gode relationelle og kommunikative kompetencer
- Du trives med fælles ansvar, men kan samtidig selv tage ansvar og initiativ
- Du er deltagende og medansvarlig for praktiske opgaver både i huset og hos beboerne
- Du har et godt kendskab til Nexus fælles sprog lll
- Du besidder gåpåmod, overblik og gode samarbejdsevner
- Du må meget gerne være stolt af dit fag!
Arbejdstid
Stillingen er på 32-35 timer ugentligt i dagvagt, og vi arbejder hver 3. weekend. Arbejdstiden ligger mellem kl. 7:00-15:00. Vi sørger for, at du får en grundig introduktion med intro-program og tilknyttet mentor.
Lille Strandhøj som arbejdsplads
På Lille Strandhøj tager vi udgangspunkt i Tom Kitwoods personcentrerede omsorg, dvs. at vi har fokus på personen bag sygdommen, og vi er optaget af at sikre størst mulig livskvalitet og trivsel for den enkelte.
Vi har respekt for hinanden og tillid til, at vi kommer længst ved at byde ind og være nysgerrige på, hvordan vi hele tiden kan udvikle os sammen i vores tilgange og relationer til vores beboere.
Vi arbejder med Low Arousal og fokus på den enkelte beboers behov for støtte, så vi tilpasser derfor hele tiden vores krav, målsætninger og metoder.
Vores pårørende er en del af vores arbejdsdag som en betydningsfuld stor ressource, som også skal føle sig hjemme.
Start: 1. Juni 2025 eller tidligere
Ansøgningsfrist: fredag den 25. april 2025. Vi planlægger at holde ansættelsessamtaler mandag og tirsdag den 28.-29. april 2025
Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Er du interesseret i at høre nærmere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
Berit Bagger, tlf. 25 31 15 80 eller på mail berib@helsingor.dk eller plejehjemsleder Peter Stuhaug på tlf. 25 31 14 05 eller på mail pestu@helsingor.dk
I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.
9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Plejehjemmet Strandhøj, Gylfesvej, 3060 Espergærde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-04-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/c61cf9a7-4a7a-4711-a11e-8c6b0903ec7d