Bliv pædagogmedhjælper på specialskole og gør en forskel for børn med særlige behov

dato

Vil du gøre en forskel i børns hverdag?

På Skolen ved Rønnebær Allé arbejder vi hver dag for at skabe trygge, forudsigelige og meningsfulde skoledage for elever med særlige behov. Vi søger nu omsorgsfulde og engagerede pædagogmedhjælpere, der har lyst til at støtte vores elever i hverdagen og være en vigtig del af et stærkt fællesskab omkring dem.

Stillingerne er tilknyttet Team V, som er vores specialtilbud for elever med vidtgående indlæringsvanskeligheder, herunder elever med autisme, udviklingshæmning og multiple funktionsnedsættelser.

Dine arbejdsopgaver
Som pædagogmedhjælper vil du spille en central rolle i elevernes dagligdag. Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Praktisk hjælp og tilsyn i løbet af skoledagen
  • Støtte og guidning af elever i deltagelse i fælles aktiviteter og undervisning
  • Samarbejde med pædagoger, lærere og forældre med fokus på elevens trivsel og udvikling
  • At bidrage til et trygt, struktureret og forudsigeligt miljø, hvor eleven kan udvikle.

Vi søger dig, der:
  • Er omsorgsfuld, ansvarsbevidst og opmærksom på den enkelte elevs behov
  • Har en rolig og tålmodig tilgang til vores elever med et positivt mindset.
  • Har erfaring med børn med særlige behov eller har lyst og motivation til at lære det
  • Kan arbejde både selvstændigt og som en del af et tæt samarbejdende team
  • Har lyst til at gøre en forskel og engagere dig i børns hverdag og udvikling

Vi tilbyder:
  • Et meningsfuldt arbejde, hvor du hver dag gør en konkret forskel for eleverne
  • Et godt og støttende arbejdsmiljø med engagerede og fagligt dygtige kolleger
  • Grundig introduktion og oplæring i opgaverne
  • En hverdag præget af samarbejde, struktur og tydelige rammer
  • Mulighed for at opnå erfaring og kompetencer inden for specialpædagogisk

Om Skolen ved Rønnebær Allé
Vi er i gang med at skabe en stærk, fagligt funderet og inkluderende specialskole, som samler ekspertisen fra flere eksisterende tilbud:
  • L-klasserne (dagbehandling)
  • D-klasserne (elever med ADHD)
  • Nygård Skole (elever med ASF)
  • Team V (elever med vidtgående indlæringsvanskeligheder)
Sammenlægningen skaber et samlet og fleksibelt specialpædagogisk miljø, hvor vi i højere grad kan skræddersy indsatser for eleverne på tværs af fagligheder. Din primære base vil i første omgang være Team V (Grydemosevej, 3060 Espergærde).

Har du spørgsmål eller lyst til at høre mere om stillingen og Team V, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Christina på 40333034 eller Daglig Pædagogisk Leder Nina på 41869916

Ansættelsesforhold
Stillingen er fuld tid og med løn og ansættelse efter gældende overenskomst.
  • Ansøgningsfrist: 1. juli 2026 kl. 12.00
  • Tiltrædelse: 11. august 2026
  • Vi afholder samtaler i uge 32

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gentofte Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Team V, Grydemosevej, 3060 Espærgærde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-07-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/e0f5dae1-11b7-4900-8ecc-b5880784cedc

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet