BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til ledelse og udvikling på en udskolingsskole?
Om Tibberupskolen
Tibberupskolen er en 8 år gammel udskolingsskole med ca. 550 elever fra 7. til 9. klasse beliggende i Espergærde. Eleverne kommer fra fire grundskoler i Espergærde Skoledistriktet og Tikøb Skole, som Tibberupskolen organisatorisk er en del af. Skolen er 7- 8 sporet.
Tibberupskolen er i en god udvikling med stor elevsøgning. Det er en talentcertificeret skole indenfor science og engelsk, tilbyder kompetencefag i forskellige genrer udover de fire obligatoriske valgfag, og er stolte af nogle stærke faglige miljøer for såvel elever som medarbejderne.
Medarbejderne er faglige og kollegialt dygtige, og trivselsmæssigt arbejder vi ud fra en løsningsfokuseret tilgang (LØFT), hvor vi stræber efter at skabe inkluderende miljøer for alle elever.
Om stillingen
Afdelingslederen indgår i lederteamet på Tibberupskolen, som er en del af Espergærde Skole. Lederteamet består af den daglige pædagogiske leder samt to afdelingsledere.
Lederteamet afstemmer indbyrdes opgave – og ansvarsfordeling, og du deltager aktivt i klasse-, årgangs- og afdelingsmøder. Derudover har du ansvaret for den daglige drift i varetagelsen af matriklens kerneopgaver, herunder
- Tovholder på den daglige vikardækning, administrative opgaver omkring vikardækning, skemarettelser, tjenestetid i samarbejde med administrativ leder i Espergærde Skoledistrikt.
- Tovholder på elever med udfordringer. Ledelsesopgaver i forhold til statusmøder/fokusteam / vendepunktsteam / Espergærdeskolens arbejde med inkluderende fællesskaber.
- Tovholder i forhold til udvalgte fagteams.
- Personaleledelse i forhold til medarbejdere, der refererer direkte til afdelingslederen.
- At sikre en god relation og godt samarbejde med skolens øvrige ledelse, medarbejdere, forældre og børn.
- Diverse ad hoc opgaver.
Vores forventninger til dig er
- At du trives med at arbejde i en organisation med elevernes læring i centrum.
- At du har erfaring med og lyst til at holde fokus på den administrative såvel som den pædagogiske ledelsesopgave.
- At du har erfaring fra udskoling og er reflekteret i din ledelsesforståelse.
- At du trives med at være medarbejdernes nærmeste pædagogiske og daglige sparringsperson.
- Er en leder, der er nysgerrig på den daglige pædagogiske praksis, har visioner for udviklingen af vores skoler, er operativt indstillet og interesseret i at medinddrage medarbejderne i den stadige skoleudvikling.
- Er lyttende og anerkendende i din ledelsesstil, men ikke konfliktsky i sin dialog og tilgang til ledelsesopgaven.
- Har holdninger og ”kant” og træder i karakter som leder, når det måtte være nødvendigt.
- Samtidigt er en leder, der kan skabe rum for relevante pædagogiske og psykologiske debatter og oplæg.
- Der ikke er bange for at smøge ærmerne op, hvis der er pres på.
Om ledelse på Espergærde Skole
Espergærde Skoles ledergruppe arbejder kontinuerligt med udvikling af ledelse på Espergærde Skole. Ledelse fordrer opgaver, ansvar og retning i balance mellem den enkelte skole og helheden. Tibberupskolen har, som udskolingsskole, udviklet sig til at være en meget søgt, ambitiøs og faglig stærk skole med engagerede medarbejdere, læringsparate unge og en forældregruppe, der både bakker godt op om skolen og samtidigt har store forventninger til deres børns læring og udvikling.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Daglig Pædagogisk Leder Ulla Glædesdahl 25313551 / Skoleleder Andreas Elkjær 25313552
Ansættelsesforhold: Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
Ansøgningsfrist er d. 11.08.24
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt d.15.08
Der vil blive indhentet straffeattest og børneattest.
I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.
9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gentofte Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Tibberupskolen, Idrætsvej, 3060 Espergærde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6078780